Swingerklubbesøg igen...

Vi har gjort det igen, altså forsøgt os med et besøg i en swingerklub. Det var såmænd både en hyggelig og liderlig oplevelse, men alligevel sidder vi med den der følelse af, at det bare ligesom ikke er os, og at det bare ligesom ikke lever op til de forventninger vi har. Og det på trods af, at det hverken er første gang vi besøger klubben, ej heller er det den eneste klub vi har besøgt. Og vi har hjemmefra drøftet både fantasier, drømme, forventninger og muligheder... mange gange.

I aftes var temperaturen udenfor langt over de 20 grader og indenfor noget nærmere de 35. Stedets store terasse var derfor tæt befolket. Ved alle borde sad folk sommerklædte og nød kolde fadøl. Stemningen mindede mest af alt om et camping-cafeteria, med højrøstet og let brovtende latter. Fra den anden side af huset kunne høres elskovslyde fra gæster der nød spaens bobler og hinanden. Lyde som tilsyneladende morede og højlydt skulle kommenteres og latterliggøres af andre gæster. I mine øjne, indbegrebet af dårlig stil!

Det skal siges, at klubbens interiør generelt er super lækkert og indbydende. Både smagfuldt og luksuriøst gennemtænkt... indtil man går ned af trappen, ned i det dulgte mørke, hvor 'mennesker som os' drages mod mørkets hemmeligheder. Det første man rammes af er en gennemtrængende lugt af gammel fugtig kælder. Loftet hænger lavt, væggene har fået en gang sort og rød maling, hvor stereotypt det end kan være, så er det tilsyneladende de farver BDSM altid forbindes med. Loftet er så lavt, at en kvinde som jeg på 178 cm + hæle næppe kan spændes op med armene over hovedet. Delikat musik med en sensuel fransk stemme og rytmiske piskesmæld i baggrunden, overdøves af en ram lugt af skimmelsvamp, som har løftet malingen af i store plamager langs alle vægge. Hvor er dekadencen, hvor er det storstilede, hvor er stoltheden over vores smukke seksualitet? Jeg får den oplevelse, at vores seksualitet er dulgt og fordækt og derfor ikke mere værd, end at henvise til skimlede kældre med sundhedsrisiko for multiallergikere som jeg. Nu vel, man er vel ikke masochist for ingenting, så lidt self torture på åndedrættets funktion kan måske tilnærmelsesvis gives associationer til breathcontrole.

Vi vover en stund med leg i kælderen og det er skønt og liderligt, og jeg ville ønske, vi kunne ha udholdt meget længere tid dernede, men efter en halv times tid vover vi os op i lyset igen. Selvom jeg ikke havde nået subspace, så mærkede jeg en sårbarhed og hudløshed som fik mig til at føle mig usikker. Jeg ønskede, han havde haft hånden om min nakke eller haft en lænke i mig, så jeg ikke følte mig så udsat. Jeg er mig bevidst, at vi er i et univers, der ikke har samme spilleregler som vi. Mennesker som ikke kender betydningen af mit halsbånd.

Resten af aftenen forløb forholdsvist stille og hyggeligt. Vi havde ingen ønsker om at involvere eller blive involveret i andres leg. Det skal siges, at det var paraften + piger, og da hverken par eller piger umiddelbart er en del af vores game, så var vores fokus udelukkende at nyde os selv, og det er vi heldigvis altid rigtig gode til.

I dag er det så at hovederne summer, tanker om hvad og hvorfor og ikke mindst hvorfor ikke... Den enkelte forklaring kunne jo være, at vi bare ikke er swingere. En mere kompliceret og overlegen forklaring kunne hedde, at vi bare ønsker et intelligent miljø med pli og gennemtænkthed... Intet er så enkelt, og vi summer stadig. Så der kommer temmelig sikkert flere tanker omkring besøget i de nærmeste dage, når oplevelsen er taget helt ind.

Vi snakker om meget snarlig visit i SMil, det glæder jeg mig umådeligt til. Selv om vi kun har været i SMil få gange, så har vi haft følelsen af, at her var vi hjemme...