Det er lige gået op for mig, at årsagen til Oscars langvarige tavshed på bloggen skyldes at han ikke lever længere. Lige nu lever hans sjæl og kærligheden til hans kvinde i ordene på bloggen, i beskrivelserne af deres fælles kærlighedsrejse, men måske kun en stund endnu. Mine tanker går til den hustru der ikke længere favnes, den kvinde der sørger over tabet af sin Herre og ægtemand, den kvinde der mangler sit andet halve for at blive hel. Oscar var en modig mand, en mand der sammen med sin kvinde vovede en ny rejse, en mand der vovede at tage hånd om sin kvinde.
1 kommentarer:
DET var med en meget mærkelig følelse, jeg læste dette indlæg. Jeg har fulgt hans blog gennem længere tid og det har da undret mig at det har været stille SÅ længe...
HVor mærkværdigt at rammes af en form for sorg over at miste en kær blogskribent - møde virkelighedens barske ansigt og samtidig få det smasket lige direkte up in your face, at vi rent faktisk ikke kender hinanden en tøddel - at det skrevne ord står tilbage som et andet monument om en forgangen tid.
Hvor er det dog trist og sørgeligt - og tankerne svæver uværgelig til denne kvinde, han kaldte hans - den kvinde han tog i sine hænder og begav sig ud på dybt vand med.
Send en kommentar