Mirakelmageren...

Mit sind er hudløst, ufiltreret, labilt i dag ovenpå en smerte- og hjertefuld, forløsende aften i SMil. Musikken og Hans behandling afkrævede vedholdende mit indres udfoldelse. Ikke et ord fra Hans læber, mens Han bevægede sig stille bag mig. Hans rytmiske slag, indtrængende gennem mine lag. Jeg erindrer ikke hvad og hvornår, men blot at da Han erstattede læderet med sine hænders kærlige hårdhed, sprængtes enhver fortrængt hårdhed i mig. Hikstene kom før tårerne, og tanker fortonede, om skulptøren der former sit emne, mirakelmageren der magefuldt skaber det underfulde. Om shamanen der forløser det uforløste.

Hans pik i min mund, blød hårdhed kærtegnende mine læber, min tunge, min munds indre. Ham i mig, bestemt afkrævende. Vi er udenfor tid og rum. Flow, flydende strømme...fra min mund, mine øjne, mit skød... fra Ham. Jeg svæver, mit sind er tåget, omverdenen diffus. Med endorfin-sløvede bevægelser, skælvende ben og Hans hjælp formår jeg at vove mig ud af vores hellige rum og ind til et bord. Min krop magter ikke at forholde sig til møbler, gulvet blir trygheden mens jeg efterskælvende får dækket mig med et beskyttende lag hud igen. Ydmyg i knæ hos Ham.