lørdag den 15. januar 2011

Om uniformer, Fuckers og nye fetishes...


Jeg har aldrig forstået de kvinder der sukkede over mænd iført uniform, hva enten det så var en militæruniform med masser af emblemer, politi- eller brandmandsuniform eller lægekittler. Jeg er slet ikke til potensmedaljer og glitrende tingeltangel. Jeg har aldrig sukket henført over autoritetens uniformerede magtdemonstration. Tværtimod, så var min ungdomsår præget at et rebelsk sind mod lige netop autoriteter. Anarkistiske tanker og oprør mod alt og alle der ville sætte mig i begrænsende båse. Men dette indlæg skal ikke handle om min autoritets-afsky og hvordan den gir sig udtryk, når man som kvinde også har et submissivt sind der tigger om at blive kontrolleret af magtfulde mænd. Det skal handle om, hvordan preferencer udvikles og det faktum, at man kan ha ét standpunkt indtil man forbløffet oplever at ha fået et spirende nyt.

Som nogle af mine trofaste læsere måske husker, så var Black Matrixx og jeg på Østerbro forrige vinter og opleve Performanceteatret "Villa Salo". Vi blev taget imod af en af vagterne i døren, og efter møde med Fruen af huset blev vi adskilt og hver især ført rundt i huset. Jeg af een af the Fuckers som pralende berettede om sine evner og "udrustning". Blufærdigheden overvældede mig dog, og jeg takkede rødmende nej, da han tog min hånd og bad mig mærke efter. Flere timer senere, mættet af overvældende sanseoplevelser og med billeder fra aftenen på nethinden, forlod vi summende huset. En provokerende og intens oplevelse rigere, og efterfølgende viste det sig, at jeg ovenikøbet gik jeg derfra med en ny fængslende fetish. Jeg fascineres og tændes i høj grad af den enkle uniform som The Fuckers var iført. En simpel uniform uden en masse glitterdikkedarer, bare rå maskulinitet...

Det nye år skal helt sikkert byde på ture rundt til landets militære overskudslagre. Hmmm...hvordan korresponderer en russisk gasmaske mon med italienske fascistskjorter?
Hvad???...Mig??? Neeeej, jeg er slet ikke til gasmasker.... endnu...

3 kommentarer:

Gentle Man sagde ...

Det er godt at have et åbent sind og jeg ærgrer mig over, at vi ikke fik oplevet 'Villa Salo'.

Senest fandt jeg denne lille og nyttige dims på et af overskudslagrene: http://armyvarer.dk/product.asp?product=4397

kyria sagde ...

På samme vis ærger vi os over, kun at nå et enkelt besøg i Villa Salo. Villaen står vist stadig tom, vi drømmer om at leje den til et "debaucheristic" arrangemnet *s*

Spændende dims... *s*

lilleq sagde ...

Det er et vidunderligt univers vi befinder os i. Jo dybere der trædes ind og værdsættes i denne verdens uendelige inspirerende tildragelser som så lystfuld drager mig. Jo mere sikker på jeg træder rigtigt bliver jeg.

som også opdager gasmaskers og andre inspirerende maskerader fascinerende snige sig ind på mig bagholdsangribende lystigt.