Nu lakker den mod enden, med grufuldt hastige skridt, ferien altså. Vi havde set frem til 3 ugers herlig ferie sammen, men familiære omstændigheder gjorde at vi for første gang nogensinde måtte skilles fra hinanden i 10 lange dage… og nætter. For mit vedkommende måtte jeg af flere grunde lukke og slukke for følelserne og stille ind på survival mode.
Så kom Han endelig hjem igen. Ham min elskede som i den grad kan ryste min grundvold, men også Ham som er mit ståsted, mit sikre fundament. Og jeg kunne igen trække vejret. Jeg synes det har været en barsk ferie, den tid vi ikke har været adskilt har til gengæld betydet afkom alle vegne og alle tider. Også når vi trætte kravler i seng og kunne ønske os en intim voksenstund, så ligger de nedenunder, udenfor og lige inde på den anden side af papvæggen *suk*
Jeg kunne drømme om en lille bitte smule mere ferie, bare et par dage til kærestetid, til at finde ind til hinanden igen. Alenetid til de gode snakke, til at drømme sammen og sætte dagsordenen på plads. Til at finde min plads, til at blive sat på plads, der hvor jeg næres så inderligt, på knæ ved Hans fødder, under Hans hånd.
2 kommentarer:
Indimellem er der ting, der bryder tosomheden og som gør at man er nødt til at flytte fokus for en stund og bare overleve med udfordringerne.
Tiden kommer vel tilbage og jeg håber inderligt at I finder lidt fritid og tid til hinanden inden ferie slutter.
Knus Neon Q
Ps. Kender godt til det at ønske man havde mere tid til at finde fordybelse og nærvær med hinanden. Så længe vi er bevidste om at der skal være plads til det kan vi overleve meget
Årh - stor medfølelse herfra. Kender den situation alt for godt.
Vi er så heldige at kunne have to uger helt for os selv hvert år og det er simpelt hen livgivende.
Håber, I får en weekend snart - måske forlænget?
Knus,
H.
Send en kommentar