Kinkster og de indviede...

Når man sådan roamer sine nyeste kommentarer, viser det sig at der stadig lægges kommentarer på meget gamle blogindlæg... Et af disse indlæg handler om Kinkster og jeg formoder at google har ledt kommentatorerne i min blogs retning. Mit tidligere blogindlæg handlede om mit ønske om at blive lukket ind i varmen (få en invitation) og jeg er dybt taknemmelig for den venlige sjæl der vovede tilliden og inviterede mig.

Jeg tør vist godt betegne mig som "én af de gamle kinksters" efterhånden, og jeg har oplevet udviklingen på Kinkster gennem nogle år nu. Jeg er stolt medlem og kigger regelmæssigt forbi, ligesom jeg i perioder deltager mere eller mindre aktivt i debatter og blogskriveri. Kinkster er et "hjem" for mig, et sted hvor jeg kan stå ved og være hudløs, et sted hvor jeg kan møde ligesindede, farverige, fantastisk frække og modige mennesker. Men jeg ser også med bekymring på det store antal af nye medlemmer gennem den seneste tid. Jeg gruer for udviklingen og håber måske ligefrem at tilgangen stilner af.

Jeg får ind imellem forspørgsler fra fuldstændig fremmede mennesker om en invitation er mulig, og nej det er der ikke! Jeg værner om det Kinkster som er mit trygge sted, jeg værner om muligheden for at være åben uden angst for at "hvemsomhelst" skal kunne få stillet sin nysgerrighed. Jeg mærker, at jeg blir lettere overlegen i forhold til om "nogen der ikke er rigtige BDSM´er" skulle få adgang til vores hellige rum og på den måde udvande vores kinkyhed. Og oprigtig talt, så synes jeg ikke den overlegenhed klæder mig særlig godt. Jeg bryder mig helt ærlig ikke om, at jeg tænker i OS og DEM, som i DE RIGTIGE og DE FORKERTE, og jeg har ingen ret til at vurdere om nogen er mere eller mindre seriøse. Jeg glæder mig som sagt over at en venlig sjæl tillidsfuldt åbnede stedet for mig og kendte mig værdig *s*

Er du een af dem, der gerne vil ha adgang, så er det ikke mig du skal spørge, med mindre vi kender hinanden IRL. Som S B skriver i en kommentar til mit gamle blogindlæg (før jeg selv fik adgang til de indre gemakker) *b*, så er vejen til Kinkster, at springe ud i miljøet, lær folk at kende gennem klubber eller chattræf, skab dig et netværk, for på den måde viser du sit ansigt og din "værdighed".
Og så ikke flere ord fra mig om værdighed, seriøsitet og om rigtig/forkert...

Ved aftentide...

I går blev det sent med overnattende gæster. Han gik i seng før mig og sov tungt, da jeg fandt min plads ved Hans side. Rituelt før natten ifører jeg mig halsbåndet med kæden. Stadig sovende rakte Han hånden over, greb fast om kæden og trak mig tættere til sig...

Ind i skyggerne...

Via Tumblr

I kælderens mørke sidder vi og nyder et par kolde fadøl. Vi har altid elsket det sted. Med de hvælvede lofter, fakkelstager og gitre for de små vinduer, har stedet ofte givet næring til fantasier om orgier i fangekældre, lænkede kvinder og mænd der kræver og tager. Vi er tætte, hudløse og sårbare…. og fortroligheden strækkes.  I kælderen dunkle skygger anes en trold. Jeg er blottet, på knæ for Ham og ydmyg over Hans uendelige evne til at rumme mig. Vi har taget endnu et skridt sammen ind i skyggerne, vi har set frygten i øjnene og vi indser igen og igen at vores veje ikke er ufarlige, men vi følges ad farefulde stier i tryg forvisning om at vi er sammen, bundet i uendelig kærlighed.